Eksempel 1:
Lad os nu udføre nogle eksempler, hvor vi bruger denne 'boolske datatype' og viser, at den fungerer i C++. Vi starter vores kode ved at tilføje de header-filer, som vi har brug for. Den første header-fil, som vi tilføjer her, er '
Herefter har vi en driverkode, som betyder, at vi tilføjer funktionen 'main()' her. Nu erklærer vi 'isBulbOn'-variablen med den boolske datatype 'bool' og justerer 'sand' her. Under dette har vi en anden boolsk variabel ved navn 'isBulbOff', hvori vi tilføjer 'falsk'. Dette sande og falske resultat er henholdsvis '1' og '0'.
For at kontrollere outputtet af disse boolske værdier udskriver vi dem blot ved hjælp af 'cout'-sætningen. I denne 'cout'-erklæring udskriver vi først 'isBulbOn'-resultatet. Derefter, i den næste linje, udskriver vi resultatet af 'isBulbOff'-variablen. 'Endl' bruges her, så det flytter vores markør til næste linje.
Kode 1:
#include
bruger navneområde std ;
int vigtigste ( )
{
bool er BulbOn = rigtigt ;
bool er BulbOff = falsk ;
cout << 'Pæren er her' << er BulbOn << endl ;
cout << 'Pæren er ikke på her' << er BulbOff ;
}
Produktion:
Outputtet af denne kode repræsenterer resultatet i formerne '0' og '1' som vist i det følgende. Her angiver '1' det 'sande' resultat, mens '0' angiver det 'falske' resultat. Vi opnår dette resultat blot på grund af 'bool'-datatypen.
Eksempel 2:
Nu erklærer vi to variabler, 'Pass' og 'Fail', af 'bool'-datatypen inde i main efter at have inkluderet header-filen i starten af denne kode. Variablen 'Bestået' er tildelt som 'sand' her, og variabelen 'Ikke bestået' tildeles som 'falsk'. Nu returnerer 'Bestået' '1' som et resultat, og 'Ikke bestået' returnerer '0'.
Nu bruger vi disse bool-variabler i vores 'cout'-udsagn for at få det sande eller falske resultat i form af '1' og '0'. Den 'cout', hvor vi sætter 'Pass', returnerer '1'. Hvor vi bruger 'Fail' returnerer '0'. Her tilføjer vi fem 'cout'-udsagn, som hver indeholder den boolske variabel.
Kode 2:
#includebruger navneområde std ;
int vigtigste ( )
{
bool Pass = rigtigt ;
bool Mislykkedes = falsk ;
cout << 'Procenten er 60' << Passere << endl ;
cout << 'Procenten er 45' << Svigte << endl ;
cout << 'Procenten er 90' << Passere << endl ;
cout << 'Procenten er 85' << Passere << endl ;
cout << 'Procenten er 33' << Svigte << endl ;
}
Produktion:
I dette output repræsenterer '1' det 'sande' resultat, som er 'Bestået', og '0' repræsenterer det 'falske' resultat, som er 'Ikke bestået' i dette tilfælde.
Eksempel 3:
I denne kode initialiserer vi tre heltalsvariabler, som er 'num_01', 'num_02' og 'a' med værdien af henholdsvis '45', '62' og '3'. Herefter erklærer vi yderligere tre variabler - 'b_01', 'b_02' og 'b_03' - og disse er den boolske datatype 'bool'. Nu initialiserer vi 'b_01' med betingelsen 'num_01 == num_01'. Derefter initialiserer vi 'b_02' og 'b_03' på samme måde som 'b_01'.
Efter initialisering af alle variabler udskriver vi dem separat ved hjælp af 'cout' for at kontrollere resultatet af disse boolske variable. Efter dette initialiserer vi 'b_a'-variablen for 'bool'-datatypen med 'true'. Derefter bruger vi 'hvis'-sætningen her, hvor vi placerer 'b_a' som en betingelse. Nu, hvis denne 'b_a' betingelse er sand, udføres sætningen efter 'if'. Ellers vil 'andet'-delen udføres her. Efter dette fortsætter vi og initialiserer 'num' heltalsvariablen, hvor vi anvender nogle matematiske operationer og viser 'num' resultatet.
Kode 3:
#includebruger navneområde std ;
int vigtigste ( )
{
int nummer_01 = Fire, fem , nummer_02 = 62 , -en = 3 ;
bool b_01 , b_02 , b_03 ;
b_01 = nummer_01 == nummer_01 ;
b_02 = nummer_01 == nummer_02 ;
b_03 = nummer_02 > nummer_01 ;
cout << 'Svaret på første Bool b_01 er = ' <<
b_01 << endl ;
cout << 'Svaret på anden Bool b_02 er = ' <<
b_02 << endl ;
cout << 'Svaret på tredje Bool b_03 er = ' <<
b_03 << endl ;
bool b_a = rigtigt ;
hvis ( b_a )
cout << 'Ja' << endl ;
andet
cout << 'Ingen' << endl ;
int på en = falsk + 7 * -en - b_a + rigtigt ;
cout << på en ;
Vend tilbage 0 ;
}
Produktion:
Dette resultat viser resultaterne af de operationer, vi udførte i vores kode. Så på denne måde bruger vi denne 'boolske datatype' i vores C++-koder.
Eksempel 4:
Her skriver vi 'isHotDay' som en 'bool'-variabel og initialiserer den med 'false'. Nu bruger vi 'if'-sætningen og sender 'isHotDay' som betingelsen. Udsagnet, der følger efter 'hvis' udføres nu, hvis betingelsen 'isHotDay' er opfyldt. Ellers vil 'andet'-delen køre på dette tidspunkt.
Nu har vi den boolske variabel 'DoTask' og indstiller den til 'sand'. Desuden initialiserer vi også 'int'-variablen med navnet 'Task_count'. Efter dette placerer vi 'while()'-løkken. I denne 'while()'-løkke sætter vi 'DoTask' som betingelsen. Inde i while-løkken skriver vi 'Task_count++', som øger værdien af 'Task_count' med 1.
Når denne sætning udføres, øges værdien af 'Task_count' med 1. Derefter udføres den næste 'cout'-sætning. Herefter placerer vi en betingelse igen, som er 'Task_count < 9' og tildeler denne betingelse til 'DoTask'-variablen. Denne løkke fungerer, indtil 'Task_count' er mindre end '9'.
Kode 4:
#includebruger navneområde std ;
int vigtigste ( ) {
bool isHotDay = falsk ;
hvis ( er HotDay ) {
cout << 'Det er en varm dag!' << endl ;
} andet {
cout << 'Det er ikke en varm dag' << endl ;
}
bool DoTask = rigtigt ;
int Task_count = 0 ;
mens ( DoTask ) {
Task_count ++;
cout << 'Opgaven er fortsæt her' << Task_count << endl ;
DoTask = ( Task_count < 9 ) ;
}
Vend tilbage 0 ;
}
Produktion:
Dette output viser resultatet af hver handling, som vi kørte gennem vores kode. Således anvender vi også denne 'boolske datatype' i vores C++-koder på denne måde.
Eksempel 5:
Nu bevæger vi os mod det sidste eksempel på denne tutorial. Her tager vi tre unikke booleske variabler og udskriver begge. Efter dette anvender vi 'AND', 'OR' og 'NOT' operatorerne på disse booleske variable. Resultatet af alle operationer er også gemt i boolsk form, fordi vi tilføjede 'bool' med alle de variabler, hvor resultatet af disse operationer er gemt. Herefter udskriver vi resultatet af disse operationer igen i boolesk.
Kode 5:
#includebruger navneområde std ;
int vigtigste ( )
{
bool værdi_1 = rigtigt ;
bool værdi_2 = falsk ;
bool værdi_3 = rigtigt ;
cout << 'værdi_1 er ' << værdi_1 << endl ;
cout << 'værdi_2 er ' << værdi_2 << endl ;
cout << 'værdi_3 er ' << værdi_3 << endl << endl ;
bool udfald_1 = ( værdi_1 || værdi_3 ) && værdi_1 ;
bool udfald_2 = værdi_1 && værdi_2 ;
bool udfald_3 = værdi_2 || værdi_3 ;
bool udfald_4 = ! værdi_3 ;
bool udfald_5 = ! værdi_2 ;
bool udfald_6 = ! værdi_1 ;
cout << 'Resultat 1 er = ' << resultat_1 << endl ;
cout << 'Resultat 2 er = ' << udfald_2 << endl ;
cout << 'Resultat 3 er = ' << udfald_3 << endl ;
cout << 'Resultat 4 er = ' << udfald_4 << endl ;
cout << 'Resultat 5 er = ' << udfald_5 << endl ;
cout << 'Resultat 6 er = ' << udfald_6 << endl ;
}
Produktion:
Her er resultatet. Vi bemærker måske, at resultatet af hver operation vises i form af '0' og '1', fordi 'bool'-datatypen bruges.
Konklusion
I denne øvelse demonstrerede vi, hvordan den boolske datatype bruges i C++, og hvad resultatet af den boolske datatype er. Vi udforskede eksemplerne, hvor vi brugte denne boolske datatype. Vi har set, at denne boolske datatype er effektiv og ligetil, men det er vigtigt at bruge den omhyggeligt for at forhindre fejl.